Kommende konferencer:
 
Ungdomsmedicinsk Konference

Første danske tværfaglige konference om ungdomsmedicin afholdes på Rigshospitalet d. 2 februar 2010.

 
18. International AIDS Conference
Den næste internationale AIDS Conference foregår i Wien i Østrig fra d.18-23 juli. Se mere på dette link: http://www.aids2010.org/
 
 
Afholdte konferencer:
Den første europæiske konference for unge hiv-smittede afholdtes i Danmark i marts 2009.
 

 
Billeder fra konferencen!
 
 
 
 
 
Ungekonference i Århus
Af Morten Eiersted,redaktør, Vi&HIV
 
Fredag den 13. marts 2009 afholdtes den første europæisk
konference på Skejby Sygehus for unge hiv-smittede mellem 15
og 25 år. Det blev en meget stor succes.
 
En række behandlere fra udlandet og de infektionsmedicinske afdelinger i Danmark og nøglepersoner var også blevet inviteret med.
 
Samlet mødte mere end 90 personer frem med en overvægt af unge hiv-smittede.
 
Rådgiver Tinne Laursen og sygeplejerske Lotte Rodkjær havde arrangeret konferencen sammen med fire unge hivsmittede fra Ungegruppen.
 
Hiv er stadig en meget tabubelagt sygdom, og det er vanskeligt at være ung og hiv-smittet i alle lande. Unge hiv-smittede gør normalt ikke meget væsen af sig, de lever stort set alle anonymt
med sygdommen, som de skjuler overfor skole, kammerater og kolleger. Derfor er der brug for viden på dette
område.
 
– Det er første gang, at vi har holdt den her type konference, forklarer Lotte. Vi ønskede, at gøre det muligt for så mange unge hiv-smittede som muligt at mødes for at få de unges temaer på dagsordenen. Det har længe været et ønske fra de danske unge at møde hiv-smittede fra andre lande. Vi var på den første keyworker-konference i maj
2007 og erfarede, at der var unge grupper i andre europæiske lande, noget vi længe forgæves havde søgt. Vi begyndte med at få kontakt med unge fra Norden, og det udviklede sig til, at der nu er kontakter rundt om i Europa.

 
Hvad er vigtigt ved at holde en konference for unge hiv-smittede?
– Det er deres dag, deres behov og ønsker, som vi har taget udgangspunkt i, siger Lotte. Det har været vigtigt for os at inddrage de unge under hele processen. Derfor har fire af de ældste unge været med til selve planlægningen. 
 
Desuden har det været vigtigt at gøre dagen uformel og afslappet, sådan at de unge havde mod på at spørge og blande sig og komme frem med deres syn og meninger om at leve med hiv. Det er
anderledes at være 15 år end 45 år. Det er forskellig viden og information, man har brug for.
  
De unge virkede meget spørgelystne?
– Ja, der var en rigtig god spørgelyst, og det er dejligt at se, siger Tinne. Når jeg tænker tilbage, på dengang vi fik kontakt med de første 4-5 unge … hvordan de gjorde sig tanker, om der
var andre end dem selv … og siden har kunnet følge, hvordan dette netværk for unge hiv-smittede har vokset sig stort og stærkt; det har været fantastisk at følge denne udvikling.

– Og da vi forud for denne konference begyndte at åbne for mulighed
for deltagere fra andre lande, supplerer Tinne, førte det til, at der kom deltagere fra otte europæiske lande: Tyskland,
Norge, Sverige, Storbritannien, Schweiz, Spanien, Island og selvfølgelig Danmark. Desværre kom der afbud fra Finland på grund af sygdom. Italien og Holland måtte ligeledes melde fra i sidste
øjeblik.

På konferencen var der et oplæg om at være kriger i sit liv?
- Ja, vi havde inviteret en canadier med indiansk baggrund til at komme og fortælle om fi losofien om at være en
kriger og ikke et offer i ens eget liv, fortæller Lotte. Det er en person, vi bruger i afdeling Q som coach, og det meste af personalet har været på kursus hos ham.
Vi har god erfaring med hans enkle måde at formidle på og sætte ord på følelser. Han har mange års erfaring med at arbejde med unge. På konferencen gav han de unge en invitation til at tage med på ”camp”, så det er spændende at se, hvad det kan blive til. Vi har de sidste tre år arbejdet med hans måde at tænke på i Ungegruppen, og det giver
rigtig god mening for dem.
 Han giver inspiration og handlemuligheder
til at leve i stedet for at overleve!


Der var også et oplæg om at rejse?
– Alle unge mennesker rejser i dag! Det er godt, men fokus mangler på de udfordringer som unge hiv-smittede møder, siger Tinne.
– Mange gør sig ikke tanker om, hvor besværligt det kan være, forklarer Lotte. Når unge hiv-smittede må opfinde undskyldninger som ondt i øret for ikke at deltage i en studietur, som de egentlig gerne vil, men som de ikke kan, fordi man forskelsbehandler folk
med hiv. Hiv sætter mange begrænsninger, og det rammer de unge.
Hvad er der sket efterfølgende?
– Vi har fået en masse umiddelbare positive tilbagemeldinger, siger Tinne. Vi sendte spørgeskema ud til konferencedeltagerne, og alle har været meget glade.
– Blandt de unge har der været et ønske om at have en ekstra dag til workshops. Vi havde overvejet det, men måtte på grund af de økonomiske ram-mer holde os til to dage med et socialt
arrangement den ene dag og så konferencen den følgende dag, forklarer Lotte.

– De unge er rigtig gode til at danne venskaber, og vi ved, at de nu har kontakt med flere af de unge, som de mødte fra de andre lande, siger Tinne. Det kan føre mange nye ting med sig. Nogle af de unge har bl.a. ytret ønske om at komme med på den næste Internationale
Aids-konference i Wien, og det ser vi som en rigtig god ide. Det er
vigtigt at de unge blander sige på alle niveauer for at forandre synet på sygdommen og komme stigma og diskrimination
til livs. Som noget af det næste kommer der en sommercamp i Barcelona. Der har vi haft råd til at sende to unge af sted
på en fire dages tur, hvor de møder andre unge med hiv. Det giver mulighed for at tale om kærester, at have en hemmelighed, seksualitet, uddannelse og andre emner, som optager
unge. Her senere på året fejrer vi så vores 10-års-jubilæum i ungegruupen. Det ser vi meget frem til. De unge har allerede ytret ønsker til forskellige emner, så det glæder vi os til at komme
i gang med.
  
– Men vi rykker også i det daglige, siger Tinne. Mødet med de unge i marts har faktisk medført, at vi er ved at planlægge et såkaldt ”ungeambulatorium”. Vores tanke er at samle de unge
til konsultationer på bestemte dage og slutte dagen med en fælles middag. Det giver os en stor fordel her i ambulatoriet. Det øger vores mulighed for at blive bedre til at sætte fokus på unges problemstillinger, og vi bliver måske også mere skarpe til at samle op på problemstillinger, som er hos unge, når vi har samlet dem.

– At arbejde med unge hiv-smittede er en udfordring, og der mangler viden på området. Det er i hvert fald også noget af det, som vi hører i tilbagemeldinger fra de læger, som deltog på ungekonferencen.
At det faktisk har sat nogle tanker i gang hos dem, afslutter Lotte.

***********************************************************************************************************
  
Du kan finde præsentationerne fra konferencen under menu punket "Konferencer"
 

Opdateret 02-06-2009