Hiv er en forkortelse af Human Immundefekt Virus. Det gør mennesker og ikke dyr syge.

 

Hiv virus ødelægger kroppens immunforsvar. Immunforsvarets opgave er at passe på kroppen og at bekæmpe forskellige sygdomme.

Det findes to hovedtyper af hiv: hiv-1 og hiv-2. Hiv-2 findes især i Vestafrika og er ikke særlig udbredt, mens hiv-1 siden begyndelsen af 1980’erne har bredt sig til hele verden. Nyere forskning typer på, at begge vira kommer fra Afrika.

 

Når hiv kommer ind i kroppen, begynder det langsomt at ødelægge menneskers immunforsvar. Hiv angriber levende celler og udnytter deres stofskifte – især de hvide blodlegemer, som spiller en afgørende rolle i det normale immunforsvar. De kaldes T-hjælpeceller eller CD4-celler.

 

Det tager oftest mange år, før der er så få hjælpeceller tilbage, at immunforsvaret ikke fungerer. Immunforsvaret kan ikke klare sin opgave, som er at beskytte mod alle de andre typer virus og bakterier, som omgiver os. Man bliver derfor lettere syg, når ens immunforsvar fungerer dårligt.

 

Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går, fra man er blevet smittet med hiv, til immunforsvaret bliver svækket. Hos nogle smittede varer det kun et par år – hos andre varer det helt op til 15-20 år.

Hvis man ikke får behandling, går der i gennemsnit

7-9 år fra smittetidspunktet, til den første alvorlige infektion kan vise sig. Her tales om sygdomme, der opstår på grund af et dårligt immunforsvar.

Virus er små organismer – meget mindre end bakterier. De er så små, at de ikke kan ses i almindelige mikroskoper, men kun i helt specielle mikroskoper, der forstørrer mere end 100.000 gange.

 

Virus kan kun leve inde i andre levende væsener som planter, dyr og mennesker og kan kun overleve kort tid uden for disse.

 

Der findes mange forskellige typer virus. Nogle angriber kun bestemte dyr eller planter, og andre angriber kun mennesker.

 

De forskellige typer virus giver forskellige sygdomme. Mange af de mest almindelige sygdomme skyldes smitte med virus, for eksempel forkølelse, influenza og skoldkopper. Det er sygdomme, hvor man næsten altid bliver rask af sig selv.

 

Virus kan smitte på forskellige måder. Influenza-virus spredes meget let, når man hoster eller nyser – på denne måde kan mange mennesker hurtigt blive syge. Andre typer virus kan smitte, hvis en smittet persons blod kommer ind i et andet menneskets blod.

 

Hiv-virus kan smitte ved at en smittet persons blod, sæd eller skedevæske kommer ind i et andet menneskes krop.

 

Aids-diagnosen stilles, når der opstår bestemte typer infektioner. Det kan for eksempel være en bestemt type lungebetændelse, som kun opstår, når immunforsvaret er svækket.

 

Tilstanden opstår, fordi hiv-virus har ødelagt så mange hjælpeceller, at immunforsvaret ikke længere reagerer tilstrækkeligt på de små og store angreb, som vores immunforsvar hele tiden bliver udsat for.

 

På et tidspunkt kan man som hiv-smittet få sygdomme, som personer med et velfungerende immunforsvar stort set aldrig får. Det skyldes, at immunforsvaret er blevet meget svækket. Disse sygdomme kaldes de aids-relaterede sygdomme eller følgesygdomme.

 

I dag kan man undgå mange sygdomstilstande, hvis man i tide finder ud af, at man er hiv-smittet. Det er muligt at få en behandling, inden immunsystemet bliver svækket. Når man får behandling, styrkes immunsystemet, og derfor kan man i dag undgå følgesygdomme.

 

 

Hiv spreder sig hurtigt i Asien og det tidligere Sovjetunionen, men i mange år fremover vil det være Afrika, der er hårdest ramt.

 

I Danmark findes der hvert år cirka 300 nye mennesker, der er hiv-smittede. Cirka 5.000 mennesker er smittet med hiv, og af dem er der 80-100 unge mellem 15 og 25 år.

 

Hiv smitter kun på 3 måder.

Smitten sker, hvis man får en hiv-smittet persons blod, sæd eller skedevæske helt ind i sin egen krop.

Hvis man får en af disse tre væsker på sin hud, altså uden på kroppen, kan det ikke smitte. Det kan kun smitte, hvis det kommer ind i kroppen.

1) Gennem blod. Hvis en hiv-smittet persons blod kommer helt ind i et andet menneske. For eksempel ved at dele sprøjter og kanyler.

2) Ved seksuelt samvær. Hiv findes i mandens sæd og i kvindens skedevæske. Det kan derfor smitte, når man går i seng med hinanden. Det er vigtigt at bruge kondom ved samleje. Ved at bruge kondom er man både beskyttet mod graviditet, kønssygdomme og hiv. Det er vigtigt at bruge kondomet rigtigt, så det ikke går i stykker, og det skal være på under hele samlejet.

3) Smitte fra mor til foster eller barn. Når en hiv-smittet kvinde er gravid og føder, risikerer hun at give smitten videre til sit barn. Barnet kan smittes under graviditeten, under fødslen eller ved amning. Ved at behandle mor og barn med medicin og fraråde amning bliver risikoen for smitte meget lille.

Det er meget vigtigt at vide, at hiv ikke smitter på andre måder. Det er ikke farligt at kramme, kysse og nusse én, der er

hiv-smittet, og man kan sagtens drikke af samme glas og bruge det samme toilet.

 

En hiv smittet, smitter ikke andre med de aids-relaterede følgesygdomme, og risikoen for at blive smittet med andre almindelige, ”normale” infektioner, som for eksempel halsbetændelse, er ikke større hos hiv-smittede end hos andre.

 

 

 

Mange vælger at leve med hiv som en hemmelighed eller noget, de ikke fortæller til nogen. De fleste fortæller, at de vælger at leve på denne måde, fordi der er mange mennesker, som ikke har kendskab til hiv, og at det ofte kobles sammen med, at sygdommen kan smitte seksuelt.

 

Nogle unge har fortalt om deres hiv sygdom til familie og venner, men ønsker derudover ikke at andre skal have kendskab til dette. Ganske få har valgt at leve med hiv helt åbent.

 

Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert med hensyn til åbenhed om hiv. Det, der er vigtigt, er at finde ud af, hvad man vil have det bedst med på lang sigt.

 

Det er de smittede selv, der vælger, hvem der skal vide noget!

 

Det er vigtigt at finde nogen at snakke med om hiv. Især i starten gør man sig mange tanker om hiv, sygdom og fremtiden, og det er vigtigt at have nogen at dele disse tanker med. At gå med en så stor hemmelighed kan være svært og blive en belastning for den enkelte.

 

De fleste unge, som har fået hiv bruger nogler dage eller uger til overveje, hvem der skal vide noget om deres hiv sygdom. Ofte er der en sygeplejerske eller rådgiver på hospitalet, som taler med en om dette emne -altså vigtigheden af at tale med nogen. Heldigvis har de fleste gode familier eller venner, så det ikke er svært at finde nogen at tale med. Enkelte bruger i starten hospitalspersonalet, mens andre finder en god ven eller vendinde at tale med. Hospitalspersonalet er vant til at hjælpe hiv-smittede med at finde ud af, hvem der skal have kendskab til hiv.

 

Udover ens nærmeste og hospitalspersonalet er der også mulighed for at bruge uddannede rådgivere, som har stor erfaring i at tale om hiv med unge mennesker.

 

HIV-Danmark er en patientforening, som har ansat rådgivere rundt om i landet. Man kan få en henvisning fra hospitalspersonalet, og man kan også selv ringe til dem og få råd, vejledning og evt. samtaleforløb (tlf. 70 22 58 68).

 

Sikker6-info er en anonym telefonlinie, hvor der hver dag sidder uddannede rådgivere ved telefonen, som kan svare på spørgsmål om hiv og også være gode at snakked med om de emner, der knytter sig til hiv (tlf. 33 91 11 19).

 

På www.sundhed.dk kan man bl.a. klikke ind under Skejby sygehus, afdeling Q og se hvilke tilbud, der er til hiv-smittede via hospitalerne og hvilke projekter, der forskes i på hiv området. Her kan man læse, hvilke erfaringer andre hiv-smittede har gjort sig.

 

De fleste unge spørger, om der er noget, de selv kan gøre for at bevare et godt helbred eller om der er ting, de skal ændre i det daglige. Ofte tænkes der på mad, rygning, alkohol, motion og kosttilskud.

Der er ikke beviser for, at det forhindrer udviklingen af hiv, hvis man laver de store ændringer. Men, som for alle andre, er det sundt og godt for helbredet at få motion og at få en sund og varietet kost hver dag.

Om man skal spise ekstra kosttilskud vil afhænge af, hvor sundt og varieret man lever.

 

Al forskning viser, at rygning er skadeligt. Der er flere muligheder for rygeafvænning via apotekerne eller rygestopinsruktører. Drøft evt. dine levevaner med din kontaktsygeplejerske.

 

For de fleste er de største vaner, der skal ændres, af seksuel karakter. Når man er hiv-smittet, skal man passe på ikke at smitte andre med hiv, og man skal passe på, at man ikke selv bliver smittet med andre kønssygdomme eller med hiv én gang til. Derfor skal man bruge kondom ved samleje.

 

I Danmark er der indført en lov (straffelovens § 252.stk.2), som går ud på, at man ikke må bringe smitten videre til andre. Det gør man ikke hvis, hvis man anvender et kondom. Derfor vil den omtalte § ikke kunne anvendes, hvis der bliver brugt kondom ved samleje, eller hvis den hiv-smittede forud for samleje fortæller partneren om sin hiv-sygdom.

 

Skulle kondomet briste, bør man oplyse partneren om hiv, da der i dag er mulighed for at tilbyde den ikke smittede en pillekur som kaldes PEP-behandling (Post Exposure Profylaxis).

 

Hvis en hiv-smittet mand har samleje i skede eller endetarm med en mand eller kvinde, og kondomet brister, er det vigtigt (så hurtigt som muligt) at gå på toilet og forsøge at tisse eller få afføring. Lad den sæd, der kan løbe ud af sif selv, løbe ud.

 

Hvis en hiv-smittet kvinde har samleje med en mand, og kondomet brister, skal manden først forsøge at tisse og derefter vaske sig grundigt med vand omkring penishovedet og under forhuden.

 

Henvendelse herefter skal ske til infektionsmedicinsk afdeling, hvor kondombristet drøftes med vagthavende læge, som tager stilling til en evt. PEP-behandling.

 

I nogle tilfælde kan der tilbydes forebyggende medicinsk behandling til personer efter sex-uheld med hiv-smittet person, oftes når et kondom er bristet.

En forudsætning for denne behandling er, at man retter henvendelse til en infektionsmedicinsk afdeling lige efter

sex-uheldet og senest inden for 24 timer.

Om behandlingen er relevant, afgøres af en konkret vurdering fra en læges side, hvorfor der opfordres til straks at få telefonisk samtale med vagthavende læge.